Jamen dog! Hvor er det JavaScript henne?
Din browser understøtter ikke JavaScript eller har ikke understøttelsen slået til. Slå JavaScript til i din browser for at se denne side ordentligt, eller opgrader til en browser, der understøtter JavaScript.

Han vil blive dybt savnet

Jan Mølgaard (janmol) er gået bort. I fredags fik han et hjertestop og stod ikke til at reddes.

janmol var en af de drivende kræfter her på hjemmesiden og i udbredelsen af PHP-Fusion. Specielt gav han sit besyv med i den tidskrævende opgave det var at producere de forskellige PHP-Fusion håndbøger, der både udkom på dansk og engelsk. janmol involverede sig også i kodningsprocessen med Nick Jones og mange gange har man hørt ham sige at Nicks motto: KISS (Keep It Simple Stupid) var en af hovedårsagerne til at han stod på projektet. I alle årene stod han for oversættelsen og vedligeholdelsen af de danske sprogfiler, men han var også åben for input og ændringsforslag fra andre. Med udviklingen af v9 overlod han mere at lade de danske sprogfiler håndtere af andre.

Familien har skrevet følgende på facebook:


Invitation til bisættelse

Vores elskede
Jan Mølgaard
gik bort d. 21.09.18

Vi ønsker at sige et sidste kærligt og dybfølt farvel til Jan med hans familie, venner og bekendte. Vi ønsker at mindes Jan i hans ånd med gode snakke, historier og grin. Kom i den farve du måtte ønske, sort eller farvet. Vi ved at Jan ville ønske en uformel stemning og ville elske at se alle han holder af samlet.

Bisættelsen finder sted lørdag d.29/9 kl 11.30
Nordre Kapel
Kirkegårdsvej 26
8000 Aarhus

Efterfølgende komsammen med mad og drikke fra kl 13.00
Egå Sognegård
Egå Mosevej 7
8250 Egå


helmuth September 26 2018 2,843 0 kommentarer

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Du skal logge ind for at kommentere.
  • Der er ikke skrevet kommentarer.